Efterhånden som elbiler bliver mere udbredte i Europa, bruger flere og flere førere offentlige ladestandere. Her opdager mange hurtigt, at prisen pr. kilowatttime (kWh) kan variere betydeligt – nogle gange endda med mere end det dobbelte mellem to ladestandere kun få kilometer fra hinanden. Disse forskelle er ikke tilfældige. De skyldes blandt andet energimarkedet, infrastrukturen, afgifter og prispolitikken hos de enkelte udbydere. Når man forstår disse faktorer, bliver det lettere at oplade både smartere og billigere – og samtidig støtte en mere gennemsigtig og bæredygtig ladeinfrastruktur.
De vigtigste faktorer, der påvirker kWh-prisen
Grundprisen på elektricitet bestemmes af engrosmarkedet – det, udbyderne betaler for at købe strøm fra nettet. Denne pris ændrer sig dagligt alt efter udbud og efterspørgsel, vejrforhold og andelen af vedvarende energi. Når engrosprisen falder, vælger nogle udbydere at give besparelsen videre til kunderne, mens andre fastholder stabile priser for at undgå udsving. Hertil kommer netgebyrer og afgifter, som varierer fra land til land. I lande med høje energi- eller netafgifter bliver slutprisen tilsvarende højere. Desuden spiller energimixet en rolle: grøn strøm koster ofte lidt mere, men støtter direkte produktionen af bæredygtig energi.
Infrastruktur og driftsomkostninger
Prisforskellene mellem ladestandere afhænger i høj grad af infrastrukturen. DC-hurtigladere (50–350 kW) kræver avanceret elektronik, kraftige transformatorer og effektiv køling – alt sammen dyrt at installere og vedligeholde. AC-ladestandere (op til 22 kW) er enklere og billigere at drive. Placeringen betyder også meget. Ladestandere ved motorveje eller i bymidter betaler ofte højere leje eller servicegebyrer. Nogle udbydere inkluderer udgifter til belysning, sikkerhed eller betalingssystemer i prisen. Alle disse faktorer bidrager til den endelige kWh-pris.
Udbydernes prismodeller og netværk
Hver ladeudbyder har sin egen prismodel. Netværk som Ionity eller Tesla tager typisk en fast pris pr. kWh, mens andre tilbyder abonnementer, hvor faste kunder får lavere priser. Roamingtjenester som Shell Recharge eller Plugsurfing gør det muligt at bruge flere netværk med én konto, men lægger ofte et lille gebyr oveni for at dække transaktionsomkostninger. Derfor kan den samme ladestander vise forskellige priser afhængigt af, hvilken app eller ladebrik man bruger. Abonnementsbrugere opnår ofte lavere priser, mens lejlighedsvise brugere betaler lidt ekstra for fleksibiliteten.
Afgifter og lokale regler
Afgifter og netgebyrer varierer ikke kun mellem lande, men også mellem regioner. I nogle EU-lande er offentlig opladning underlagt fuld moms, mens hjemmeopladning beskattes mildere. Energiregulatorer kan desuden indføre gebyrer baseret på tid, belastning eller placering. Nogle kommuner støtter udrulningen af ladestandere gennem tilskud eller lavere afgifter, hvilket reducerer prisen for brugerne. Andre kræver betaling for tilladelser, parkeringsarealer eller nettilslutning, hvilket får priserne til at stige.
