Prækonditionering er helt sikkert en komfortfunktion, der forbereder kabinen (og mere til) for føreren og passagererne. Det hjælper også med at forberede batterierne til opladning, når vejrforholdene ikke er ideelle, som f.eks. ved meget lave og kolde temperaturer. Forvarmning kræver dog uundgåeligt energi, hvilket logisk set fratrækkes køretøjets opladningsproces.

Især med langsommere ladekilder, såsom 220 volt hjemmeopladning og med opladere, der generelt ikke er vurderet til mere end 7 kW, er den procentvise reduktion i batteriladningen mærkbar og uhensigtsmæssig.

I praksis falder bilens faktiske ladeydelse, fordi den del af den "tabte energi" afledes fra batteriet til forvarmning. Dette sker også på BMW-biler, der oplades med prækonditioneringsfunktionen aktiveret.

Den mest pålidelige løsning er at overvåge ladekildens effekt og ikke gå ud fra, at hver ladesession fuldt ud kan kompensere for opvarmningen af kabinen eller batteriet.

Spørgsmålet er: Er det virkelig nødvendigt at aktivere prækonditionering? Hvis svaret er ja, bør det betragtes som en opladning under det maksimale niveau.

Der er dog intet problem med opladere med højere effekt, såsom dem på offentlige ladestationer, og BMW-ladekablet er ikke et problem.