Gå til indhold

Hvilke forskellige typer stik findes der?

Ladestik falder i to grupper: dem, der er bygget til elbiler, og de almindelige stikkontakter, du kan lade fra med det rigtige kabel.

  • Type 2 er den europæiske standard, 1-faset eller 3-faset, op til 22 kW på offentlige AC-standere og hjemmeladere. Næsten alle nye elbiler bruger den.
  • CCS2 er DC-lynladestikket, formet som Type 2 med to ekstra pins nedenunder. Kablet sidder fast på laderen, så der er ikke noget at købe. Enkelte ældre japanske biler bruger CHAdeMO.
  • Type 1 er det ældre 1-fasede indtag på tidligere asiatiske og amerikanske modeller, blandt andet den første Nissan Leaf og Outlander PHEV, op til 7,4 kW. Et Type 2 til Type 1-kabel dækker offentlige standere.
  • Type 3 var en skoddet stikkontakt på selve ladestanderen, ikke på bilen. Enkelte ældre franske og italienske standere har den stadig.
  • K-stikket er den oprindelige danske standard med jordstift i kontakten, op til 13A og cirka 2,8 kW. Nyere danske installationer har ofte Schuko, der klarer 16A og 3,7 kW.
  • Blåt CEE er 16A-udtaget på campingpladsens strømsøjle og giver 3,7 kW.
  • Rødt CEE er 3-faset, 11 kW ved 16A og 22 kW ved 32A, og findes i garager, værksteder og på landejendomme.

Alle Voldt®-mobile ladere har justerbar strøm og temperatursensor i stikket.

Voldt® EV charging cable range with red CEE plug, control box and Type 2 connectors laid out on wood